Sådan skriver du en motiveret ansøgning som socialrådgiver [eksempel]
Når du skal søge job som socialrådgiver, er det vigtigt med en god motiveret ansøgning. Her i artiklen har vi samlet vores bedste råd til, hvordan du skriver en god ansøgning som socialrådgiver, uanset om du søger uopfordret eller gennem et jobopslag.
Opbygning af en ansøgning som socialrådgiver
En jobansøgning bør altid følge en bestemt og logisk opbygning. Det gør det nemmere for den person, der skal læse den. Formålet med en ansøgning er at blive kaldt til samtale, og det kræver, at du formår at præsentere dine kompetencer og kvalifikationer klart og tydeligt.
En ansøgning der virker består af følgende:
- Et brevhoved
- En overskrift
- En indledende hilsen
- En fængende indledning
- En indholdsdel der klart og tydeligt demonstrerer dine kompetencer
- En stærk afslutning
I det følgende vil jeg gennemgå hver del, så din næste ansøgning som socialrådgiver bliver helt skarp.
Ansøgningens brevhoved
Du skal se din ansøgning som ethvert andet forretningsbrev, du ville sende. Derfor er der nogle opsætningsmæssige elementer, som skal være med. Det er detaljer såsom dit fulde navn, din adresse, virksomhedens navn og navnet på modtageren. Her er det bydende nødvendigt, at du altid dobbelttjekker, at du har de rigtige informationer.
Ved at bruge en af vores ansøgningsskabeloner, sørger vi for, at din ansøgning kommer til at se professionel og struktureret ud. Sådan ser det ud i redigeringsmodulet:
Overskrift
En ansøgnings overskrift er lidt ligesom prikken over i’et. Ansøgningen er bare ikke komplet uden. Når du skal skrive en overskrift til din ansøgning som socialrådgiver, skal den reflektere stillingsopslaget. Det vil sige, at du skal se på, hvilke kvaliteter, de lægger vægt på, og overføre til din ansøgning.
Læs stillingsopslaget igennem og se, om de bruger særlige tillægsord til at beskrive deres ideelle kandidat. Brug nu dette tillægsord i din overskrift. Et eksempel kunne være:
“Serviceminded og stabil socialrådgiver med 12 års erfaring”
I stedet for blot at skrive “Ansøgning som socialrådgiver” som overskrift, har vi i eksemplet valgt at bruge de tillægsord, som er blevet brugt i stillingsopslaget, nemlig serviceminded og stabil. Derudover har vi i eksemplet lagt vægt på ansøgerens erfaringsniveau. Dette kan naturligvis undlades, hvis man endnu mangler erfaringen.
Indledende hilsen
Generelt anbefaler vi, at du er så konkret i dine tekster til både ansøgning og CV som muligt. Det gælder også, når du skal skrive din indledende hilsen. I stedet for det meget upersonlige “Til rette vedkommende” anbefaler vi, at du bruger fornavnet på den person, der står for rekrutteringen. Navnet på personen, der skal ansætte, står ofte i stillingsopslaget.
Skriv derfor “Kære [fornavn]” som indledende hilsen til din ansøgning som socialrådgiver.
Er der ikke et navn anført i stillingsopslaget, kan du forsøge at ringe til virksomheden, eller afdelingen, og forhøre dig. Det viser også initiativ og interesse. Stil gerne et par yderligere spørgsmål, så har du også mere krudt til resten af din ansøgning, som de andre kandidater måske ikke har.
Indledning
Når din indledende hilsen er på plads, er det tid til at gå videre med indholdet af din socialrådgiveransøgning. Den første del er din indledning. Formålet med indledningen er at vække læserens nysgerrighed og interesse, så han eller hun får lyst til at læse resten af din ansøgning. I artiklen 7 måder at indlede din jobansøgning på kommer vi med 7 skabeloner, du kan bruge til din egen ansøgning.
En god indledning til en ansøgning som socialrådgiver kunne være:
“Gennem mine 12 år som socialrådgiver har det altid været min faste overbevisning at forebyggelse er den bedste strategi, når det kommer til mødet mellem borgerne og systemet. Derfor har det altid været fokuspunktet for mig, når jeg har mødt nye borgere, der skal i et udredningsforløb for at blive godkendt til udbetalinger af sygedagpenge eller kontanthjælp.”
Indledningsskabelonen der er brugt i eksemplet er nummer 7 - indled med en værdisætning.
Indhold
Efter du har lavet en god og fængende indledning, er det nu tid til selve hoveddelen af din ansøgning, nemlig indholdet. Det er her, du skal overbevise arbejdsgiveren om, at det er lige netop dig, de skal indkalde til en jobsamtale. Den bedste måde at gøre det på er ved at synliggøre, hvad de ville få ud af at ansætte dig. Du skal altså sætte dig i deres sted og skrive ud fra, hvad du giver dem og ikke omvendt.
Du undrer dig måske: Hvordan i alverden får jeg taget hul på denne del af min ansøgning? Hvordan sætter jeg mig i deres sted? Så læs med her.
Analyser stillingsopslaget grundigt. Noter, hvilke kompetencer de efterlyser. Dette er dine nøgleord, som du skal skrive din ansøgning som socialrådgiver ud fra. Tag udgangspunkt i et eller to nøgleord, ikke mere. På den måde gør du din ansøgning skarp og fokuseret. Husk, at din ansøgning ikke bare skal gentage det, du allerede har skrevet i dit CV. Det skal underbygge og uddybe det. Hvor du i dit CV dokumenterer, hvad du allerede har lavet og opnået, skal du i ansøgningen i stedet fokusere på, hvad du kan hjælpe virksomheden med at opnå.
Lad os se på et eksempel ud fra vores socialrådgivers ansøgning:
“På min tidligere arbejdsplads var jeg ansvarlig for udbetaling af sygedagpenge, herunder brugen af KSD. Jeg fik til opgave at lægge en plan for internt at optimere sagsbehandlingen af enkeltydelser og udbetalingen heraf. Udfordringen var, at mange af borgerne havde dansk som andetsprog eller slet ikke kunne dansk, hvilket systemet på daværende tidspunkt ikke var gearet til, hvilket betød mange frustrationer for mine kolleger. Jeg besluttede, at den bedste måde at håndtere det på, var ved at få udarbejdet nye arbejdsgange, der involverede brugen af tolke, i de tilfælde, hvor det var nødvendigt. Samtidig underviste jeg mine kolleger i at håndtere de udfordringer, der kan opstå, når der er sproglige misforståelser.
Resultatet af indsatsen var langt større arbejdsglæde blandt mine kolleger samt en bedre forståelse for de problemer, borgere med sproglige udfordringer står overfor.”
I stillingsopslaget var der lagt vægt på, at den ideelle kandidat til rollen som socialrådgiver kunne arbejde selvstændigt, tage initiativ samt besad personlige kompetencer såsom at være serviceminded, fleksibel og stabil. Erfaring med udbetaling af sygedagpenge, enkeltydelser og brugen af KSD var desuden specifikke krav, der blev nævnt. Med den lille anekdote i ansøgningen ovenover lykkes det denne socialrådgiver at demonstrere både sin erfaring samt sine personlige og faglige kompetencer.
Din opgave er altså at finde frem til en opgave, eller udfordring om du vil, som du kan sætte i relation til stillingen, du søger. Beskriv derefter situationen og opgaven. Slut af med, hvad du gjorde for at løse opgaven samt hvilke resultater, der kom ud af din indsats. Det vil få de fleste arbejdsgivere til at spærre øjnene op.
Afslutning
Nu er vi kommet til den sidste del af socialrådgiveransøgningen, nemlig afslutningen. Efter at have skrevet en god ansøgning som socialrådgiver er det nu vigtigt, at du afslutter den på en stærk måde. Det er ikke her, du skal være ydmyg. Her er, hvad du skal gøre:
Når du skal afslutte en jobansøgning, er det vigtigt at du efterlader læseren med et stærkt indtryk. Lav en ganske kort opsummering af dine styrker, og husk at takke for læserens tid.
For eksempel:
“Med min omfattende erfaring som socialrådgiver, mener jeg, at jeg hurtigt vil være selvkørende. Jeg står til rådighed for en samtale, hvor jeg kan uddybe mine kvalifikationer yderligere. Tak for din tid.
Mange hilsner
Mathilde Jensen.”
Eksempel på en motiveret ansøgning som socialrådgiver
Herunder ser du det fulde eksempel på en motiveret ansøgning som socialrådgiver. Du kan tydeligt se, at det er opbygget efter modellen beskrevet tidligere.
Tekst du kan kopiere og bruge i din egen socialrådgiver ansøgning
Serviceminded og stabil socialrådgiver med 12 års erfaring
Kære Anders
Gennem mine 12 år som socialrådgiver har det altid været min faste overbevisning at forebyggelse er den bedste strategi, når det kommer til mødet mellem borgerne og systemet. Derfor har det altid været fokuspunktet for mig, når jeg har mødt nye borgere, der skal i et udredningsforløb for at blive godkendt til udbetalinger af sygedagpenge eller kontanthjælp.
På min tidligere arbejdsplads var jeg ansvarlig for udbetaling af sygedagpenge, herunder brugen af KSD. Jeg fik til opgave at lægge en plan for internt at optimere sagsbehandlingen af enkeltydelser og udbetalingen heraf. Udfordringen var, at mange af borgerne havde dansk som andetsprog eller slet ikke kunne dansk, hvilket systemet på daværende tidspunkt ikke var gearet til, hvilket betød mange frustrationer for mine kolleger. Jeg besluttede, at den bedste måde at håndtere det på, var ved at få udarbejdet nye arbejdsgange, der involverede brugen af tolke, i de tilfælde, hvor det var nødvendigt. Samtidig underviste jeg mine kolleger i at håndtere de udfordringer, der kan opstå, når der er sproglige misforståelser.
Resultatet af indsatsen var langt større arbejdsglæde blandt mine kolleger samt en bedre forståelse for de problemer, borgere med sproglige udfordringer står overfor.
Med min omfattende erfaring som socialrådgiver, mener jeg, at jeg hurtigt vil være selvkørende. Jeg står til rådighed for en samtale, hvor jeg kan uddybe mine kvalifikationer yderligere. Tak for din tid
Mange hilsner
Mathilde Jensen.
Er du klar til at lave din egen ansøgning som socialrådgiver?
Socialrådgiver CV eksempel
Udover at skrive en god ansøgning som socialrådgiver, skal du også altid lave et målrettet CV. Med vores CV skabeloner gør vi det nemt for dig at lave smukke CV’er, der matcher din ansøgning. Herunder ser du et eksempel på et socialrådgiver CV.
Prøv selv en af vores CV skabeloner ved at klikke på knappen herunder.
Ønsker du mere inspiration til dine ansøgninger, kan du læse denne artikel: gratis eksempler på ansøgninger