Håndværker CV der får dig i arbejde
Det kan virke som en uoverskuelig opgave at skulle i gang med at skrive et CV. Måske er det første gang, du har haft behov for det, eller måske er det bare rigtig lang tid siden, du sidst har skullet søge job. Uanset dit udgangspunkt, vil du som håndværker kunne finde masser af inspiration i vores eksempler på håndværker CV’er her i artiklen.
Det vigtigste at huske på er, at dit CV kun har to formål: nemlig at få dig kaldt til jobsamtale og at hjælpe dig med at kontrollere jobsamtalens indhold. Derfor skal dit CV vise, hvilke opgaver, du har udført tidligere, hvilken uddannelse du har samt hvilke særlige faglige kompetencer, der gør dig perfekt til stillingen, du søger.
Artiklen er inddelt i forskellige håndværkerfag. Her vil du kunne se et CV eksempel for flere forskellige typer håndværker, lige fra tømrer til elektriker.
Klik direkte på det håndværker CV du vil læse mere om for at komme dertil eller læs vores generelle råd om at skrive et godt CV først.
Gode råd inden du går i gang med dit håndværker CV
Uanset om du skal skrive et CV fordi du er nyuddannet eller fordi du søger et nyt job, så er det vigtigt at have gjort sig nogle tanker, inden du går i gang.
- Hav styr på dine kompetencer - lav liste over alle dine relevante kompetencer og udvælg de mest relevante
- Skræddersy altid dit CV til den aktuelle stilling - brug stillingsopslaget til at vide, hvad der er relevante at inddrage
- Beslut dig for om du vil bruge en CV skabelon til dit CV. Det gør processen med at skrive CV meget nemmere
- Hold dit CV til mellem 1 og 3 sider og medtage kun de seneste 10 års erhvervserfaring
- Brug det omvendt kronologiske CV format, hvor du lister dine seneste erfaringer øverst
Opbygning af dit CV
Uanset hvilken branche du er i, er der altid visse elementer der skal være med i dit CV:
- En overskrift der fanger læserens interesse (målret den til jobannoncen og gør den personlig)
- Kontaktinformationer og et vellignende portrætfoto
- Kort og fængende CV profiltekst (målret den altid til stillingsannoncen)
- Relevante erhvervserfaringer i omvendt kronologisk rækkefølge (altså med seneste erfaringer øverst)
- Din(e) seneste uddannelse(r) (hold din uddannelse til max. to niveauer)
- Faglige og personlige kompetencer (både i beskrivelserne af dine erhvervserfaringer og som særskilt punkt på dit CV)
- Valgfrit: Relevante ekstra sektioner (for eksempel kurser og certifikater)
Når du har gjort dit forarbejde grundigt, er det meget nemmere at gå i gang med dit CV. Med en CV skabelon som dem, du får her hos Jofibo, er det endnu nemmere. Her skal du blot indtaste dine oplysninger i de relevante felter, hvorefter systemet automatisk formaterer dit CV, så det er optimalt at læse. CV’et kan herefter downloades i PDF eller deles via et link. Du kan også lave matchende ansøgninger, så dine jobsøgningsdokumenter fremstår professionelle og strømlignede.
Herunder ser du vores liste af håndværker CV eksempler. Vælg det, der passer til din profession og bliv inspireret til at lave dit næste CV.
Tømrer CV
Murer CV
Bygningskonstruktør CV
Elektriker CV
VVS montør CV
Vores håndværker CV’er er alle lavet som helt klassiske CV’er i omvendt kronologisk layout. Det er det CV format, langt de fleste jobsøgere bruger. Samtidig er det også det format, de fleste ansættelsesansvarlige er mest komfortable med. Hvis du gerne vil prøve et andet CV format, kan jeg anbefale dig at tage et kig på vores artikel: Hvad er et motiveret CV?
Hvis du ligesom mange andre kan have lidt svært ved at komme i gang med at skrive dit CV, kan det være en god ide at kigge på, hvordan kunstig intelligens som ChatGPT kan forbedre dit CV.