Sådan laver du et freelance CV [guide & eksempler]

Som freelancer kan du sagtens få brug for et C velstruktureret CV. Lær hvordan du laver et med Jofibos guide.
27.11.2025 10 min læsetid Karin Lykke Nielsen Karin Lykke Nielsen
Sådan laver du et freelance CV [guide & eksempler]

At være freelancer betyder, at du sælger både din faglighed og dig selv. Derfor skal dit CV gøre én ting rigtig godt: Det skal vise, at du skaber resultater og at kunderne kan stole på dig.

Et freelance CV er ikke som et traditionelt CV. Du konkurrerer nemlig ikke om én stilling, men om mange forskellige projekter, og derfor skal dit CV hurtigt vise en potentiel kunde:

  • Hvad du kan
  • Hvordan du arbejder
  • Og hvilke konkrete resultater du har skabt for andre kunder

Det handler ikke kun om kompetencer. Det handler om troværdighed, projekter og kundeoplevelser.

I denne guide fra Jofibo får du tre komplette og realistiske freelance CV eksempler, som viser dig præcis, hvordan et stærkt og moderne freelance CV kan se ud. Brug dem som inspiration, tilpas dem til din branche og lad dit eget CV arbejde lige så hårdt som dig.

Sådan skriver du et freelance CV med Jofibo

  • Indled dit freelance CV med en skarp og præcis profiltekst
  • Fokuser på dine resultater og forklar, hvordan du har opnået dem
  • Match dine faglige kompetencer med de kompetencer, kunden efterlyser
  • Tilføj kun relevant information i din erhvervserfaring
  • Fremhæv din portfolio eller sideprojekter i relevante ekstra sektioner
  • Skræddersy altid hvert CV du sender ud til det aktuelle behov hos en kunde

Freelance CV eksempel med Jofibos Kreativ CV skabelon

Eksempel på et freelance CV for en freelance grafiker lavet med Jofibos CV skabelon Kreativ

Freelance CV eksempel du kan kopiere og bruge

Anna Holm
Freelance grafisk designer med skarpt blik for detaljerne

Personlig information

Hovedvej 1
8000 Aarhus
22 44 66 88
anna.holm@email.dk
anna-holm.dk
anna.holm

Profil

Jeg hjælper små og mellemstore virksomheder med stærke, enkle og genkendelige visuelle identiteter. Mine kunder vælger mig, fordi jeg arbejder hurtigt, kommunikerer tydeligt og leverer løsninger, der skaber mærkbare resultater for deres virksomhed – ikke kun flotte designs.

Freelance grafisk designer
Visuel identitet til LokalKaffe ApS, Aarhus
Juli 2023 - Nu

Udfordring:
Virksomheden havde et uensartet visuelt udtryk og manglede en identitet, der passede til deres lokale og bæredygtige brand. Deres SoMe-kanaler var præget af mange forskellige stilarter, som gjorde brandet svært at genkende.

Løsning:

  • Udarbejdede en komplet visuel identitet: logo, typografi, farvepalette, brandillustrationer og tone-of-voice guidelines
  • Leverede 40+ grafiske elementer og Canva-skabeloner til posts, stories og annoncer
  • Implementerede et samlet brandunivers, der kunne bruges på website, emballage og sociale medier

Resultat:

  • Brandgenkendelse steg med 22 % målt via engagement og profilvisninger
  • Kunden oplevede lettere content-produktion pga. skabeloner
  • Det nye visuelle udtryk blev anvendt i en lokal kampagne, der genererede 14 % flere nye følgere på en måned

Rebranding - NordTech Solutions, Aarhus
Marts 2022 - Juni 2023

Udfordring:
NordTech fremstod teknisk, men ikke moderne. Deres visuelle identitet var ikke længere i tråd med virksomhedens fokus på softwareløsninger. De manglede et brand, der signalerede innovation og troværdighed.

Løsning:

  • Moderniserede logo og farveunivers
  • Udarbejdede nye grafiske linjer og website-visuals
  • Designede 12 præsentations- og SoMe-skabeloner i både PowerPoint og Canva
  • Udviklede en mini-designmanual, så deres interne team kunne arbejde mere ensartet

Resultat:

  • Engagement på LinkedIn steg med 32 % på tre måneder
  • Mere professionel fremtoning i salgsmateriale
  • Marketingteamet reducerede produktionstiden for grafikker med ca. 30 %

Uddannelse
Multimediedesigner - KEA
September 2015 - Juni 2017

Faglige kompetencer

  • Adobe Illustrator - Ekspert
  • InDesign - Ekspert
  • Photoshop - Ekspert
  • Canva (templates) - Ekspert
  • Branding, typografi, farveteori - Ekspert
  • Kreativ retning, moodboards, designmanualer - Ekspert

Kundeudtalelser
“Anna er hurtig, kreativ og ekstremt let at samarbejde med. Hendes brandarbejde har gjort vores SoMe-produktion langt lettere.”
Mette Bjerre, Marketingansvarlig, LokalKaffe ApS

“Vi fik præcis den moderne identitet, vi manglede. Annas designmanual har gjort det meget nemmere for vores team at være konsistent.”
Thomas Jørgensen, COO, NordTech Solutions

“Mine opslag ser endelig professionelle ud, og jeg får flere henvendelser end før. Annas skabeloner er guld værd.”
Louise Madsen, Business Coach

Andre kvalifikationer

  • Certificering: Adobe Visual Design Specialist
  • Medlem af Creative Mornings Aarhus

Sådan strukturerer du dit freelance CV

Hos Jofibo anbefaler vi, at du bruger det omvendte kronologiske CV format. 

Dit freelance CV skal dermed struktureres sådan: 

  • Overskrift (titel, navn, kontaktinformation)
  • Profiltekst (introduktion)
  • Erhvervserfaring (med den seneste øverst)
  • Uddannelse
  • Kompetencer
  • Andre relevante ekstra sektioner

Overskrift

Dit CV’s overskrift består af dit navn, din titel, og dine personlige oplysninger såsom kontaktinformation. Denne del er ret enkel.

Profiltekst

Din profiltekst skal fange opmærksomheden og gøre den potentielle kunde nysgerrig efter at lære dig bedre at kende. Derfor er denne del ekstremt vigtig og skal være superskarp. Nogle gange er det bedst at gemme den til sidst i skriveprocessen, fordi du dér har et bedre overblik over indholdet i resten af dit CV.

Eksempel på en freelance CV profiltekst:

Jeg hjælper små og mellemstore virksomheder med stærke, enkle og genkendelige visuelle identiteter. Mine kunder vælger mig, fordi jeg arbejder hurtigt, kommunikerer tydeligt og leverer løsninger, der skaber mærkbare resultater for deres virksomhed – ikke kun flotte designs.

Erhvervserfaring

Når du tilføjer din erhvervserfaring til dit freelance CV, anbefaler Jofibo stærkt, at du bruger det omvendt kronologiske CV-format. Hvorfor? Fordi det er det format, de fleste kender bedst – og derfor er det lettere for dem hurtigt at forstå, hvad du har lavet i din karriere. Det omvendt kronologiske format betyder, at du starter med din seneste erfaring og arbejder dig baglæns derfra.

Brug denne tjekliste:

  • Omvendt kronologisk CV-format
  • Beskriv hver opgave med bullet points (inkludér opgaver, ansvar og gerne målbare resultater)
  • Tilpas dit freelance CV til kunden ved at matche dine kompetencer og kvalifikationer med kravene i de specifikke opgave
  • Brug nøgleord og stærke verber gennem hele dit CV

Sådan ser det ud i Jofibos CV-bygger:

Sådan ser erhvervserfaringsmodulet ud i Jofibos CV bygger med et freelance CV med omvendt kronologisk CV format

Sådan ser det ud i et færdigt CV:

Eksempel på en færdig erhvervserfaringssektion i et Jofibo CV med et freelance CV med omvendt kronologisk CV format

Tilføj målbare resultater til din erhvervserfaring ved at bruge denne formel:

  • Start med et handlingsverbum
  • Tilføj et målbart element
  • Nævn en specifik og relevant arbejdsopgave samt et målbart resultat, hvis muligt

Sådan her:

  • Brandgenkendelse steg med 22 % målt via engagement og profilvisninger
  • Kunden oplevede lettere content-produktion pga. skabeloner
  • Det nye visuelle udtryk blev anvendt i en lokal kampagne, der genererede 14 % flere nye følgere på en måned

Uddannelse

Som freelancer er det også vigtigt at vise, at du har dit teoretiske og praktiske fundament på plads. Derfor er det vigtigt, at du også inkluderer din uddannelse i dit CV. 

Et eksempel på en freelance grafikers uddannelse kunne se sådan ud: 

Eksempel på en færdig uddannelsessektion i et Jofibo freelance CV

Det behøver ikke fylde meget, hvis du har masser af konkret og praktisk erfaring at vise frem. 

Kompetencer

Ligesom dit teoretiske fundament er vigtigt, er det også vigtigt at vise, at du har de rette værktøjer til at kunne udføre opgaven. Det kan du bruge dine faglige kompetencer til at vise. 

Sørg for at kende til opgaven i detaljer, og fremhæv derefter både de faglige og de personlige kompetencer, som kunden leder efter. Match dem derefter med dine egne kompetencer.

Eksempel på hvordan du tilføjer kompetencer til din freelance erhvervserfaring

  • Moderniserede logo og farveunivers
  • Udarbejdede nye grafiske linjer og website-visuals
  • Designede 12 præsentations- og SoMe-skabeloner i både PowerPoint og Canva
  • Udviklede en mini-designmanual, så deres interne team kunne arbejde mere ensartet

Eksempel på hvordan du tilføjer en kompetencesektion til dit freelance CV

  • Adobe Illustrator - Ekspert
  • InDesign - Ekspert
  • Photoshop - Ekspert
  • Canva (templates) - Ekspert
  • Branding, typografi, farveteori - Ekspert
  • Kreativ retning, moodboards, designmanualer - Ekspert

Ekstra sektioner

Her kan du tilføje dine sprogkundskaber, certifikater og kundeudtalelser. De giver en god afrunding af dit CV.

For et freelance CV kan de relevante ekstra sektioner være:

  • Certifikater
  • Kundeudtalelser
  • Særlige sproglige kompetencer

Klar til at lave dit eget freelance CV? 

Skrivetips til dit freelance CV

Før vi går videre til de konkrete CV eksempler, vil jeg gerne give dig nogle skrivetips til dit freelance CV.

Skræddersy altid dit CV til opgaven

Når du skriver dit freelance CV (ja faktisk ethvert professionelt CV), skal du huske altid at gøre det relevant for den opgave, du søger. Det kan ikke siges ofte nok (og vi siger det tit). Du skal altid tilpasse dit CV.

Læs jobopslaget grundigt, skriv nøgleord ned (for eksempel kvalifikationer og kompetencer), og sørg for at inkludere disse nøgleord i dit CV.

Brug det rigtige format

Dit CV-format afhænger af dit erfaringsniveau. Hvis du har masser af relevant erfaring, bør du altid vælge det omvendt kronologiske CV-format. Alternativt kan du bruge et kompetencebaseret format som det funktionelle eller det hybride (som er en kombination af de to).

Jofibos CV skabeloner gør det nemt for dig at lave et struktureret CV, hvor du frit kan vælge det format, der passer dig bedst.

Læs korrektur

Sørg for, at der ikke er stavefejl eller grammatiske fejl i dit CV, før du sender det. Sørg også for, at det fremstår professionelt og ryddeligt ved at være konsekvent i din formatering gennem hele dokumentet. Jofibo hjælper dig med at holde dit CV struktureret, så læsere af dit CV nemt kan aflæse dine erfaringer. 

Freelance CV eksempler

Freelance grafisk designer CV

Eksempel på et færdigt grafisk designer freelance CV lavet med Jofibos CV bygger

Dette CV eksempel viser, hvordan et freelance CV kan fremhæve både kreativitet og forretningsmæssige resultater. CV’et kombinerer visuelle kompetencer med konkrete effekter, som for eksempel øget brandgenkendelse og bedre SoMe-performance. Det giver læseren et klart billede af, at designet ikke kun er “flot”, men skaber reel værdi for kunderne.

I dette CV er projekterne beskrevet efter en klar struktur: udfordring → løsning → resultat. Det gør det let for potentielle kunder at forstå, hvad designeren faktisk bidrager med. Kundeudtalelserne understøtter troværdigheden og viser, at hendes arbejde bliver værdsat. 

Freelance webudvikler CV

Eksempel på et færdigt freelance webudvikler CV lavet med Jofibos CV bygger

I dette CV eksempel lægges der vægt på performance, tekniske kompetencer og håndgribelige forbedringer – præcis det, kunder typisk kigger efter hos en freelance webudvikler. Resultater som hurtigere load-tider, øget konvertering og flere leads gør det tydeligt, hvad udvikleren kan levere i praksis.

Projektbeskrivelserne følger samme klare struktur som i eksempel et, hvilket gør dem nemme at afkode: Hvad var problemet? Hvilken løsning blev valgt? Og hvad blev resultatet? Dette format er særligt effektivt for udviklere, der ofte arbejder med komplekse tekniske udfordringer.

Freelance tekstforfatter CV

Eksempel på et færdigt freelance tekstforfatter CV lavet med Jofibos CV bygger

Dette CV demonstrerer, hvordan en tekstforfatter kan dokumentere sin værdi gennem klare, målbare resultater som for eksempel organisk trafik, øget engagement og lavere CPC. Det viser, at godt indhold ikke er abstrakt, men noget der kan måles, optimeres og skabe direkte forretningsresultater.

Projektbeskrivelserne viser tydeligt forskellen mellem “at skrive tekst” og “at skabe en kommunikativ løsning”. Med struktur og eksempler bliver det klart, hvordan tekstforfatteren arbejder strategisk med både SEO, tone-of-voice og brugerforståelse. Kundeudtalelserne tilføjer ekstra troværdighed og gør CV’et mere personligt og tillidsvækkende, hvilket er en vigtig faktor for freelancere, der ofte arbejder tæt sammen med deres kunder.

Bedøm denne artikel:
8 Bedømmelser


Ofte stillede spørgsmål

Alle tre er vigtige – men til forskellige formål: CV: Overblik over kompetencer og erfaring. Portefølje: Det visuelle bevis. LinkedIn: Social proof og netværk. De fungerer bedst sammen.

Kreative freelancere kan måle resultater på fx: 1. Højere engagement på sociale medier - 2: Flere brandinteraktioner - 3. Bedre konverteringer - 4. Øget trafik - 5. Hurtigere produktionsprocesser - 6. Tal, procent og konkrete effekter gør dit CV stærkere.

Ja. Selvom du arbejder selvstændigt, forventer mange kunder at se et CV, før de hyrer dig. CV’et hjælper dem med hurtigt at vurdere dine kompetencer, erfaring og resultater.

1–2 sider er perfekt. En side, hvis du er ny freelancer. To sider, hvis du har mange projekter eller arbejder med komplekse løsninger (fx udvikling, rådgivning eller design).

Som udgangspunkt: Nej. Pris hører hjemme i din tilbudsgivning, ikke i dit CV. Brug CV’et til at vise værdi, ikke pris.

Brug en fast formel, fx: Udfordring → Løsning → Resultat Det gør projekterne nemme at forstå og viser din måde at arbejde på.

Ofte ja. Mange freelancere har 2–3 versioner, tilpasset: branche (fx tech vs. wellness), opgavetype (fx branding vs. SoMe), senioritet hos kunden. Små ændringer gør en stor forskel.

Et freelance CV skal fokusere mere på projekter, cases og konkrete resultater end på jobtitler og faste ansættelser. Det handler i højere grad om, hvad du har løst – ikke hvem du har været ansat hos.

Vælg 3–5 stærke projekter, der viser bredden i din erfaring og de resultater, du skaber. Hellere få gode cases end mange halve beskrivelser.

Ja. Relevante ansættelser viser stabilitet, faglighed og erfaring i professionelle miljøer. Det styrker dit CV markant.

Ja – det er en fordel. Korte anbefalinger fra tidligere kunder øger troværdigheden og viser, at du leverer høj kvalitet.

Ja, men med måde. Brug AI til at få struktur, idéer og forbedringer, men sørg for, at dine tekster stadig lyder som dig. (Det er netop det, der får kunder til at vælge dig).

Andre populære artikler


Brug for et professionelt CV?