Metatags:

Sådan søger du job i udlandet: din guide til at arbejde internationalt

Drømmer du om at arbejde i udlandet? Læs hvordan du finder et job i Europa, laver et internationalt CV og får gratis hjælp gennem Job Squad og Jofibo.
20.10.2025 4 min læsetid Karin Lykke Nielsen Karin Lykke Nielsen
Sådan søger du job i udlandet: din guide til at arbejde internationalt

Har du nogensinde overvejet at søge job i udlandet? Det kan virke som et stort skridt, men med den rette forberedelse og den rette hjælp, kan det blive dit livs bedste beslutning. 

Uanset om du drømmer om sol og tapas i Spanien, byliv i Athen eller en karrierestart i et internationalt miljø, giver et job i udlandet dig både oplevelser, erfaring og et stærkere CV.

I denne guide gennemgår vi:

  • Hvorfor det giver mening at arbejde i udlandet
  • Hvordan du forbereder dig
  • Hvordan Job Squad (Jofibos samarbejdspartner) kan hjælpe dig hele vejen

Hvorfor søge job i udlandet?

Et job i udlandet handler om meget mere end bare at opleve et nyt land. Det handler om at udvikle dig både personligt og professionelt. Når du arbejder i udlandet, får du nemlig:

  • International erfaring som står stærkt på ethvert CV
  • Sproglige og kulturelle kompetencer, du ikke får i Danmark
  • Et globalt netværk af kollegaer og venner
  • Eventyr og oplevelser du husker resten af livet

Mange danskere, der har taget springet, fortæller, at de bliver mere selvstændige, fleksible og attraktive for fremtidige arbejdsgivere. Og hvem vil ikke gerne det? 

Sådan forbereder du dig til at arbejde i udlandet

Inden du begynder at søge job i udlandet, så tænk over følgende:

1. Vælg din destination

Er du for eksempel mest til storby, strand eller lavere leveomkostninger? Disse faktorer kan være afgørende for, hvor i verden du skal søge dit næste internationale job. Både Grækenland, Malta, Spanien, Bulgarien, Cypern og Letland kan være gode bud på lande, hvor en eller flere af ovenstående faktorer kan opfyldes. 

Sørg for at lave grundig research på det eller de lande, du kan være interesseret i at flytte til. En service som danske Job Squad formidler job i netop Grækenland, Malta, Spanien, Bulgarien, Cypern og Letland, og de kan hjælpe dig med hele processen fra start til slut. 

2. Definér dit formål

Skal det være et sabbatårsjob, et karrierespring eller et længerevarende ophold? Det er vigtigt, at du har gjort dig selv helt klart, hvad du gerne vil med jobbet. Både for din egen skyld og for din kommende arbejdsgiver. Dette vil også gøre det meget nemmere at finde stillinger, der matcher dit mål med opholdet.  

3. Tjek faglige og sproglige krav

Inden du søger et job i udlandet er det en god ide at være sikker på, at du lever op til de generelle faglige krav og de sproglige krav der findes. På den måde slipper du for unødigt arbejde med at lave en ansøgning og et CV blot for at opdage, at der er krav, du ikke lever op til. Sprogligt kræver de fleste job heldigvis blot, at du taler dansk og engelsk. 

Få gratis hjælp gennem Job Squad

At finde et job i udlandet behøver ikke være svært. Og der er også masser af hjælp at hente. Job Squad er en dansk rekrutteringspartner, der gratis hjælper danskere med at finde job i hele Europa. De støtter dig gennem hele processen fra første idé til du står klar i lufthavnen med flybilletten i hånden.

Her er, hvad du får hos Job Squad:

  • Personlig rådgivning: find det rigtige job og destination til dig
  • Interview-forberedelse: få tips til at klare online samtaler
  • Flyttehjælp og bolig: mange stillinger inkluderer hjælp til indflytning

Og vigtigst af alt: Job Squads team har selv prøvet det. De ved, hvordan det føles at tage springet – og de står klar til at hjælpe dig hele vejen. Besøg Job Squad for at se aktuelle stillinger i udlandet.

Gør dit CV klar til et internationalt job

Når du søger job i udlandet, spiller dit CV en afgørende rolle. Et internationalt CV skal være kort, klart og skrevet på engelsk.

Tre gode tips til dit internationale CV fra Jofibo:

  • Brug en professionel skabelon – det gør dit CV nemt at læse.
  • Fokuser på dine kompetencer frem for titler.
  • Vis din motivation for at arbejde internationalt.

Du kan nemt lave dit engelske CV i Jofibo’s CV-bygger, hvor du får trin-for-trin hjælp og adgang til professionelle CV skabeloner og ansøgninger. Du skal blot vælge engelsk sprog i menuen, når du er logget ind og er i gang med at lave dit CV. 

Er du klar til at tage springet?

Hvis du mærker, det kribler i rejselysten, så er det måske nu, du skal tage springet.

Tusindvis af danskere har allerede gjort det – og mange ender med at blive længere, end de havde planlagt. 

Bedøm denne artikel:
1 Bedømmelser

Andre populære artikler


Brug for et professionelt CV?